Events‎ > ‎

Tutorial Day: Android udvikling i Eclipse

Tidspunkt AFHOLDT: 19. Januar 2011, kl. 17:00 - 21:00
Lokation

IT-Universitetet, Rued Langgaards Vej 7, 2300 København

Pris

Kr 100,- (for private medlemmer, der ikke betaler kontingent)

Forudsætninger Kendskab til Java og Eclipse som Java-platform.

Sponsor:
PROSA - Forbundet af it-professionelle

Denne event er afholdt. Se feedback.

Så går vi amok med Android udvikling! Kom og vær med når vi sammen laver en komplet Android applikation.

Vi har denne gang selv skabt aktuelle tutorial og sample applikation, så der er skruet maksimalt op for ambitionerne.

Vi kan kun oplyse at det er en applikation kaldet "Combat Kit" til professionelle special tropper som arbejder for Bad Ass Corporation Inc. ...vildt spændende, ikke sandt?.

Denne tutorial day omfatter bl.a. emner som:
  • Introduktion til Android platformen og udvikling i Eclipse
  • Konfiguration af IDE og SDK
  • Debug og signing af Android applikationer
  • Komponenter vi bl.a. vil lege med:
    • Splash
      • En kort intro side, under applikationens opstart
    • TabBar og Tabs
      • Applikationens primære UI er tab baseret
    • List views
      • Liste kontakter (både via standard Contacts picker funktionalitet og custom lister)
    • Galleri views
      • Slidebar billede galleri, med interaktion og lyd
    • Database queries
      • Skabe database og lave content forespørgsler
    • OpenGL / 3D
      • Touch aktiveret rotation af 3D geometriske figurer
    • Maps
      • Google Maps integration
    • GPS
      • Navigation og tracking
    • HTML
      • Lokal og ekstern brug af web, JQuery and andre HTML5 features
    • Menu
      • Vi skal bruge et Quit og et Self Destruct menupunkt
    • Preferencer
      • Vi skal have husket nogle egenskaber

  • og meget mere.
Bemærk at listen af features kan ændre sig.

Der er ikke noget bedre end at deltage i et fælleskab der sammen udforsker teknologier på afslappet og  stimulerende vis. Vi fyrer max op under en event der med garanti tænder din legesyge adfærd.

Det bliver rigtig sjovt, spændende og hyggeligt, med forplejning i form af vand, frugt, slik o. lign., som sædvanligt.

Det eneste du skal gøre, er at medtage din laptop med følgende installeret:
  • Minimum Eclipse RCP 3.5 (Galileo)
  • Android SDK / Eclipse plugin (se afsnittet i bunden af siden)
  • din Android 2.2 mobiltelefon (Emulator er ikke tilstrækkelig til alle benyttede features!)
Vi opfordrer til at man sætter sig sammen, to og to, så dem uden Android devices kan sidde med en der har device. Desuden er det oftest sjovere, mere effektivt og socialt at sidde i par. Der kommer oftest meget mere ny viden på bordet ;)

Vi glæder os, helt vildt, til at se dig. Husk at fortælle venner og andre om denne event.

PS: Hvis du er helt ny (blank) mht. Eclipse / Android viden, bør du læse mere herom nedenfor.

Lidt om Android udviklingsværktøj i Eclipse
Android Development Tools (ADT) plugin til Eclipse tilføjer kraftfulde udvidelser til dit Eclipse IDE.
Det giver dig mulighed for at oprette og foretage fejlfinding i Android-applikationer nemmere og hurtigere.

Hvis du bruger Eclipse, giver ADT dig en utrolig styrke til at udvikle Android-applikationer:
  • Adgang til andre Android udviklingsværktøj indefra Eclipse IDE. For eksempel giver ADT dig adgang til mange features via DDMS (Dalvik Debug Monitor Server) værktøjet:
    • Tage screenshots, styre port-forwarding, sætte breakpoints, og se tråde og bearbejde informationer direkte fra Eclipse.
  • En ny projekt Wizard, der hjælper dig med hurtigt at oprette alle de grundlæggende filer du har brug for en ny Android applikation.
  • Automatiserer og simplificerer processen med at opbygge din Android applikation.
  • En Android-kode editor, med hjælp til gyldig XML til Android manifest- og ressource-filerne
  • Eksportere dit projekt til en underskreven APK, som kan distribueres til brugerne.

For at udvikle Android-applikationer i Eclipse IDE med ADT, skal du først have / hente Eclipse IDE'et og derefter hente og installere ADT plugin. Det kan du gøre ved at følge trinene i Installation af ADT Plugin .